Generelle Vilkår

Vi har løbende forskellige kunstnere til at udstille på vores udstillingslokationer i enten Odense og nu også Vejle. Der er forskellige muligheder på vores forskellige lokationer, så antallet af kunstværker varierer afhængigt af lokation og kunstart – vi har f.eks. plads til en del mere væghængt kunst end skulpturer.
Som udstiller hos JFM’s kunstforening gælder følgende set-up:
- Udstillet kunst hænger en kalendermåned
- Kunstneren står selv for ophængning – der er allerede installeret galleriskinner, og der er i nogen udstrækning snore og kroge til et udvalg af billeder.
- Kunstneren henter selv udstillede kunstværker på aftalt tidspunkt, når udstillingen er slut
- Pris på kunstværker og kontaktoplysninger på kunstner bør fremgå på/ved hvert eneste kunstværk. Kunstværker kan købes af alle medarbejdere hos jfm
- Kunstforeningen formidler ikke salg af kunstværkerne og tager ikke kommission for eventuelle salg på – eller i forbindelse med udstillingen
- Kunstforeningen forpligter sig ikke til køb ved udstilling. Eventuelle køb af kunst afgøres af kunstforeningens medlemmer og endeligt bestyrelsen
- Det er vigtigt at understrege, at der ved en udstilling hos jfm ikke medfølger en købegaranti.
- Kunstforeningen dækker ikke eventuelle transportudgifter i forbindelse med udstilling
Et eventuelt køb fra kunstforeningens side, vil typisk formidles i slutningen af udstillingsperioden af et medlem fra bestyrelsen.