
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kunstevent i Odense
juni 4, 2024 | 17:30 - 20:00
Kom og vær med til stort kunstevent
Tirsdag d. 4. juni kl. 17:30 – 20:00
Du kan glæde dig til et spændende program med blandt andet:
- Besøg fra Galleri Edition Copenhagen
- Mulighed for at få tegnet et lynportræt af portrætmaler Dagmar Kruskova
- Udstilling af kunstforeningens kunstkammer
- Byttebørs – hvor du kan medbringe kunst, du gerne vil bytte til noget nyt og spændende
- Foredrag: ”Kunsten at male sig ud af et hjørne” med Karsten Auerbach
Kom selv, eller tag din ægtefælle, kæreste eller ven under armen, og deltag i en spændende aften i kunstens tegn.
Der vil blive serveret vin & snacks
NB: Arrangementet egner sig ikke til små børn
Tilmeld dig her
Senest tilmelding d. 30. april 2024
Om foredraget “Kunsten at male sig ud af et hjørne”
For 4 år siden tog Billedkunstner Karsten Auerbach kunsten med ind i et forskningsprojekt på Psykiatrisk Afdeling i Odense.
I dag afholder Psykiatrien billedworkshops på Kunstmuseum Brandts hver uge.
For mange af os er kunst bare et navn på en elitær underholdningskanal eller noget eksklusivt interiør.
Men dette unikke samarbejde mellem kunstner, overlæge, specialsygeplejerske og museum afdækker nu, hvordan kunsten kan gavne vores mentale helbred.
Deltagerne er helt almindelige danskere, der bare er blevet så syge, at sundhedsvæsnet må træde til. De fleste har ikke tidligere lavet mere kunst end de fleste.
Men hvad ér det, kunsten kan og gør ved os, hvis bare den får lov? Og hvad er perspektiverne i det?